Med mindre der er meget god grund til noget andet, så bør du altid vælge RAID 1 (en direkte spejling af diskene). Det giver ikke bedre hastighed eller kapacitet, men en sikkerhed i form af en fuldstændig kopi af disken. Hvis du har 4 eller flere diske at gøre godt med, så kan du vælge RAID 1+0, der giver en bedre hastighed samtidig med sikkerheden fra RAID 1.
Alle andre typer RAID-opsætning bør du holde dig fra medmindre, du har helt styr på, hvad de indebærer. Men du kan læse mere om den længere nede på siden 🙂
Læs mere om datagenskabelse fra RAID-systemer
Hvis du oplever diskfejl på en NAS-server med flere harddiske i et RAID, så forsøg altid at få taget en backup af dine filer til andet lagermedie, INDEN du udskifter den defekte disk og dermed sætter gang i en rekonstruktion af RAID’et.
Hvis du oplever problemer med dit RAID-system eller NAS-server, så sluk for den og kontakt os på telefon 2186 0069, via denne formular eller email: support@pad-dataservice.dk.
Vi vejleder også ifht. hvilken RAID-opsætning, der er mest formålstjenelig for dig.
Forskellige typer RAID-opsætning
- JBOD (“just a bunch of disks”): Er egentlig ikke et regulært RAID, men en måde, hvor den ene disk sættes i forlængelse af den anden. Det ses ofte anvendt i NAS-servere. Kræver minimum 2 diske.
- Redundans: Når en enkelt disk fejler, fejler hele systemet.
- RAID 0 (striping): Data fordeles skiftevis fra disk til disk. Kræver minimum 2 diske.
- Redundans: Når en enkelt disk fejler, fejler hele systemet. Redundansen forringes til 1 divideret med antallet af diske.
- Performance: Søgetiden er den samme som de underliggende diske. Overførselshastighed øges med en faktor svarende til antallet af underliggende diske, både ved læsning og skrivning.
- RAID 1 (mirroring): Data spejles på flere diske. Kræver minimum 2 diske.
- Redundans: Redundansen forøges med en faktor svarende til antallet af diske. To diske betyder eksempelvis dobbelt så høj redundans.
- Performance: Afhænger af modellen. Ved parallel tilgang øges søgetiden med en faktor svarende til antallet af brugte diske. Overførselshastigheden øges med en faktor svarende til antallet af diske, men kun for læsninger. Ved skrivninger gælder samme overførselshastighed som for de underliggende diske.
Ved en seriel tilgang er søge- og overførselstid den samme som den primære disks.
- RAID 0+1 (striping + mirroring): Kombination af de to ovenstående, hvor data først bliver skrevet skiftevis ud på 2 diske og disse så spejles på 2 andre diske. Kræver som minimum 4 diske; et lige antal diske. Rekonstruktion er en markant besværligere proces end for RAID 1+0, som i øvrigt giver samme fordele, derfor anbefales det ikke at bruge RAID 0+1.
- Redundans og performance er afhængigt af konfiguration, se redundans og performance for RAID 1 og RAID 0.
- RAID 1+0 (mirroring + striping): Data bliver først spejlet og derefter skiftevis fordelt ud på flere diske. Kræver minimum 4 diske; et lige antal diske. Benyttes ofte for at give alle redundans-fordelene fra RAID 1 og yderligere vinde bedre hastighed ved skrivning fra RAID 0.
- Redundans og performance: se ovenfor. Ved at putte flere diske i hvert mirror øges faktoren af fordelene fra RAID 1. Ved at indsætte flere mirrors i stripen øges den forbedrede skrivehastighed fra RAID level 0.
- RAID 2 Data fordeles på bitniveau eller i meget små blokke på flere diske, og en “Hamming-kode” udregnes og gemmes på en eller flere paritetsdiske. Kræver som minimum 3 diske.
- RAID 3 og RAID 4 (striping med dedikeret paritet): Som RAID 0, men med en disk som er dedikeret til hhv. paritets-bit (RAID 3) eller paritets-blok (RAID 4). Pariteten anvendes ved data-genskabelse ved nedbrud i én disk. Kræver minimum 3 diske.
- RAID 5 (striping med distribueret paritet): Som RAID 4, men med distribueret paritetsblok. Igen kan data genskabes ved nedbrud af én disk. Kræver minimum 3 diske for at fungere og for at have nogen relevans sammenlignet med RAID level 1.
- Redundans: Forbedring svarende til 1 divideret med antallet af diske.
- Performance: Søgetid er den samme som den langsomste af de underliggende diske. Overførselshastighed ved læsning er den samme som summen af de underliggende diske minus én disk, og lidt mere ved læsning, da paritetsblokken ikke skal læses. Skrivning kan være markant langsommere, fordi der ved skrivninger er mindre end en hel RAID blok først skal læses datablokken og en paritetsblok, hvorefter der indføres nye data, paritet udregnes igen, hvorefter datablokken og paritetsblokken skrives tilbage. Specielt søgetiden i fbm. læsning af blokken kan forårsage et stort fald i performance.
- RAID 6 (striping med dobbelt distribueret paritet): Som RAID 5, men med dobbelt så mange paritetsblokke. Her er det muligt at genskabe data ved nedbrud af to diske. kræver minimum 4 diske.
- Redundans: Forbedring svarende til 2 divideret med antallet af diske.
- Performance: Som RAID level 5 minus én disk.
- RAID 10 kan være forskellige ting: Linux’ RAID driver har et RAID10 modul, der minder om RAID 1+0, men som kan køre med blot 2 diske, kan bruge et ulige antal diske, kan fordele data på forskellige måder og har en lidt anden ydelsesprofil, bl.a. læsehastighed som RAID0. Desuden bruges RAID 10 ofte som benævnelse af fabrikanter som en marketing-gimmick, hvor der blot er tale om et alternativt navn for RAID level 1+0. Det samme gælder i øvrigt RAID50 vs. RAID 5+0 og RAID51 vs. RAID 5+1.