Hvordan sletter jeg alt på min harddisk / SSD-disk?

Hvis du vil sælge din brugte harddisk / SSD-disk eller lige har købt en brugt, så er det en rigtig god ide at slette alt på den. Den nemmeste måde at gøre det på er at lave en low level formatering. Det betyder også, at alle sektorer på din harddisk samtidig bliver testet, så du efterfølgende har en ide om hvilken stand disken er i.
Bemærk at hvis den har dårlige sektorer overhovedet, så bør den ikke længere anvendes.

Hvis du har windows, så er det bare at fjerne krydset i “ekspresformatering”, når du formaterer drevet – det kan dog tage flere timer alt efter størrelsen på disken.
Bemærk hvis harddisken indeholder flere partitioner (hvis den f.eks. har været brugt til styresystemet), så bør du først slette dem og oprette en ny.
På Mac skal du igennem diskværktøj, vælge Sletning og Sikkerhedsindstillinger

Hurtig formatering sletter ikke data

Hvis man formaterer en harddisk eller bare sletter filerne på normal vis, så forsvinder de egentlige fildata ikke. Harddisken mister bare informationerne om, at den indeholder de pågældende data. De vil som udgangspunkt ligge på disken, indtil de overskrives af nye data. Når først de er overskrevet, så kan de ikke længere genskabes.

Derfor er det ofte en god ide at “wipe” harddisken, hvilket egentligt bare betyder at man overskriver alle områder på den. Der eksister en række standarter for sletning af data (Dod 5220-22.M, British HMG Infosec Standard 5, Peter Guttman mv), men det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at benytte dem på alle nyere lagermedier. Her vil en simpel overskrivning af de enkelte sektorer være nok (som det sker under en low level formatering).

Grunden til at vælge et wipe-program kan være at den tager alle partioner, beskyttede områder mv med i første omgang, uden man skal gøre noget specielt for at få adgang til dem. Men du behøver altså ikke overskrive den 5 gange for at sikre at dine data er væk. En enkelt er nok.

Hvis det er en windows computer kan du evt. benytte det gratis data sletnings program diskwipe.org – på mac har killdisk.com en gratis version

Men som sagt – hvis du sletter den forkerte harddisk, så er der ingen datarecovery-firmaer, der kan hjælpe dig med at få dine data igen. Så husk at have en backup!

Skal jeg købe en brugt harddisk eller SSD disk?

Med de nuværende ret lave priser på harddiske og SSD-diske – og ikke mindst den forventede holdbarhed på disse, så vil vi som udgangspunkt ikke anbefale at man køber dem brugt. Kun 40% af mekaniske harddiske når at blive 3 år gamle og SSD-diske har et begrænset antal gange, de kan skrives på og har får desuden hele tiden nye dårlige områder, som der skal kompenseres for af SSD diskens interne software.

Sletning af død SSD / harddisk

Hvis harddisken ikke virker – eller du bare ikke skal bruge den mere – og du vil sikre at dine data ikke kommer i forkerte hænder, så er det nemmeste at bore et hul ned igennem lagerpladerne eller slå et søm igennem.

Hvis det er en SSD disk, så er en tur i microovnen en mulighed, hvis man vil lege Mr Robot eller man kan lige give chipsne indeni en tur med en hammer – så er der ikke mere at komme efter ifht. datagenskabelse.

Hvis du har mistet data (og ikke slettet dem med en low-level formatering) så kontakt PAD-dataservice for en personlig og GRATIS indledende vurdering på telefon 2186 0069, via denne formular eller email: support@pad-dataservice.dk.

GRATIS ANALYSE

Er harddisken eller SSD disken død, USB-pinden knækket, siger SD-kortet at det vil formateres, har du slettet vigtige filer...
Så kontakt os med det samme for vejledning og en gratis analyse.

Forskellige typer RAID-opsætning af harddiske

De fleste RAID-systemer kan klare, at en eller flere diske fejler - her opstår problemerne, når man så sætter et nyt drev i og en af de andre harddiske går ned

Datagenskabelse af virtuelle maskiner og drev – VMware, VirtualBox, Hyper-V, ESXi

Hvad enten det drejer sig om "bare metal" virtualiseringer eller virtuelle maskiner på PC, Mac eller linux, så kan PAD-dataservice hjælpe.

Ekstern harddisk eller laptop faldet på gulvet

Hvis en ekstern harddisk eller en laptop falder på gulvet, så vil der i næsten alle tilfælde opstå skader på lagerpladerne. Det kan betyde, den laver kliklyde, når den starter, at den bliver ustabil, at foldere og filer forsvinder, at den ikke kan starte op eller at læsehovederne sætter sig fast, så den ikke længere spinder rundt. Men der er hjælp at hente.

Datarecovery fra SSD harddisk

Er SSD disken død, kan computeren ikke finde den, viser den 0GB /en forkert størrelse, beder den om at blive formateret? Så sluk for den og kontakt os