Handelsbetingelser

Data- / personbeskyttelse

PAD-dataservice behandler alle data og kundeoplysninger fortroligt og udleverer ikke oplysninger/ data til 3. part.

Datagenskabelses-proces:

  1. Indledende personlig vurdering
    Tidsramme: 0-1 dag
    Pris: Gratis
  2. Teknisk analyse
    Tidsramme: 1-5 arbejdsdage (typisk 1-2 dage)
    Pris: Gratis
    Bemærk: Hvis en harddisk f.eks. har været åbnet indtil lagerpladerne eller et digitalt lagermedie har været forsøgt gendannet/repareret af andre, så kan der påskrives et gebyr for analysen. Det samme gør sig gældende, hvis lagermediet har været reinstalleret med nyt styresystem eller i større grad er overskrevet af nye data.
    Det skal dog godkendes af kunden inden analysen.
  3. Datarecovery 
    Overførsel af genskabte data til nyt medie efter eget valg.
    Tidsramme: 1-30 arbejdsdage (det kan svinge meget alt efter fejltypen og tilgængeligheden af evt. reservedele/ donordrev)
    Pris: Fast tilbud (se cases)

Haste-opgaver

I tilfælde af hasteopgaver er der mulighed for at få nedbragt tidsrammen for teknisk analyse og datagenskabelse mod ekstrabetaling.
Kontakt PAD-dataservice for yderligere oplysninger.

Betaling

Når en datagenskabelse er afsluttet, faktureres kunden for det aftalte beløb. Genskabte data udleveres først, når betalingen er registreret.
Ved manglende betaling opkræves 2,5% i månedlig rente samt rykkergebyr.

Der er mulighed for at splitte betalingen op i to uden yderligere omkostninger samt længere afdragsordning. Kontakt PAD-dataservice for yderligere oplysninger.

Hvis fakturaen indeholder reservedele/ donerdrev bestilt fra ekstern leverandør, forbeholder vi os ret til at fakturere disse inden opgavens igangsættelse.

Forsendelse og returnering af harddisk/ lagermedie

Al forsendelse til og fra PAD-dataservice af det originale beskadigede lagermedie, såvel som af nye medier, sker på kundens regning.
PAD-dataservice er kun forpligtet til at returnere lagermedier i samme indpakning som modtaget.

Ansvarsbegrænsning

Der tages forbehold for, at PAD-dataservice under processen kan afbryde denne, hvis det vurderes, at en tilfredsstillende datagenskabelse enten ikke er mulig – eller ikke er mulig indenfor tilbuddets ramme.
PAD-dataservice giver ingen garanti for, at rekonstruerede data kan anvendes, selv om de fremstår som 100 % logisk korrekte.

Såfremt de tabte data ikke kan genskabes i lovet omfang, betales der ikke for gendannelsesforsøg.
I tilbuddet til kunden kan dog forekomme individuelle poster, som f.eks. reservedele og arbejdsløn i forbindelse med reparation, der skal betales uanset opgavens udfald.

PAD-dataservice opbevarer en kopi af rekonstruerede data i 14 dage med mindre andet er aftalt.

Force major

PAD-dataservice tager forbehold for force major-situationer, begrænset eller utilgængelighed af hardware, software, teknisk information mv., der forsinker eller umuliggør arbejdet med analyse og genskabelsesproces.
PAD-dataservice eller kunden kan i sådanne tilfælde endeligt opsige aftalen med 7 dages skriftlig varsel, såfremt den nævnte tilstand har varet mere end 14 dage.

Forsikringsforhold

Kunden er ansvarlig for transportforsikringer, transportrisiko og fragtomkostninger. Risici for hændelig skade eller ødelæggelse af indleverede materialer bæres af kunden – også såfremt materialet befandt sig i PAD-dataservices varetægt på tidspunktet for skaden. I det omfang PAD-dataservices forsikringer dækker skaden, kommer dette kunden til gode.

Kategorier:

GRATIS ANALYSE

Er harddisken eller SSD disken død, USB-pinden knækket, siger SD-kortet at det vil formateres, har du slettet vigtige filer...
Så kontakt os med det samme for vejledning og en gratis analyse.

Datagenskabelse Android mobiltelefon / Android tablet

Om datagenskabelse fra Android mobiltelefoner er ved slettede filer, billeder, sms'er mv. samt fysisk skadede enheder

Datarecovery fra SD-kort, microSD-kort og CF-kort

Kan dit SD-kort ikke registreres, har du slettet billeder fra det ved en fejl, formateret det eller er det knækket. Så kontakt os for en gratis analyse

Digital forensics – sikring af beviser, analyse og rapportering

Har en fyret medarbejder taget kundekartoteket/ proprietære filer med sig eller slettet vigtige filer på arbejdscomputeren, så har du brug for digital forensics

Dataredning efter Ransomware / virusangreb

Ransomware-angreb kommer ofte i bølger, men intet tyder på, at der bliver færre af dem - tværtimod. Grundlæggende er det en virus, der krypterer...