Skal jeg vælge SSD eller en mekanisk harddisk (HDD)?

En traditionel harddisk (HDD) har mekaniske/ bevægelige dele og lagerplader, der spinder rundt med 5-10.000 omdrejninger i minuttet.
SSD-diske (Solid State Diske) har ingen bevægelige dele, men lagrer data på hukommelseschips. De er hurtigere, bruger mindre strøm, larmer ikke og går ikke i stykker af at blive tabt på gulvet – det gør, at mange helt ukritisk anbefaler SSD fremfor HDD.

Men hvis man tager datasikkerheds-brillerne på, er det ikke helt så entydigt.

SSD-diske er også sårbare overfor datatab

SSD-diske er yderst sårbare overfor fejl i deres firmware (den software der får dem til at virke), strømafbrydelser, dårlige områder i chipsne mv. 
Hvis en SSD-disk ikke længere virker, så kan man normalt intet gøre med alm. computere. Og vi kan (som resten af branchen) pt. kun løse ca 60-70% af sagerne med specialudstyr. Det skyldes først og fremmest, at producenterne af recovery-udstyr til Solid State Diske først skal finde ud af, hvordan de enkelte diske er opbygget og bryde/finde vej udenom deres kryptering,

Læs mere om datagenskabelse fra SSD-harddiske.

SSD-diske som backup-løsning

SSD-diske og andre typer flash-hukommelser, som USB-pinde, SD-kort mv. flytter løbende rundt på data mellem hukommelsescellerne og holder dermed dataene “friske”. Hvis enheden ligger ubrugt i længere tid, vil der ske en “afladning” af de enkelte hukommelsesceller, og der kan opstå datatab allerede efter 6-12 måneder. Så de kan ikke anbefales til langtids-backup med mindre, de jævnligt/ konstant er tilsluttet computeren.

Læs mere om Backup-løsninger

Hvad skal jeg så vælge?

Som udgangspunkt anbefaler vi oftest SSD-diske til laptops, som dagligt er udsat for små slag og stød, der kan give problemer for traditionelle harddiske – samt til styresystemer/ programmer på stationære maskiner, hvor den højere hastighed giver mening.

Også til eksterne harddiske som man f.eks. tager med ud at rejse eller flytter meget rundt på, vil SSD-diske give god mening.

Men traditionelle mekaniske harddiske er stadig at foretrække til backup/ langtidslagring.

Og husk: Alle typer lagermedier går i stykker før eller siden!

GRATIS ANALYSE

Er harddisken eller SSD disken død, USB-pinden knækket, siger SD-kortet at det vil formateres, har du slettet vigtige filer...
Så kontakt os med det samme for vejledning og en gratis analyse.

Hvordan sletter jeg alt på min harddisk / SSD-disk?

Hvis du vil sælge din brugte harddisk / SSD-disk eller lige har købt en brugt, så er det en rigtig god ide at slette alt på den.

Datarecovery fra SSD harddisk

Er SSD disken død, kan computeren ikke finde den, viser den 0GB /en forkert størrelse, beder den om at blive formateret? Så sluk for den og kontakt os

Datarecovery fra død harddisk – defekt print

Er din harddisk død efter har været udsat for en forkert spænding, lynnedslag eller andet der har brændt printet af, er der gode muligheder for genskabelse

Vejledende priser på datarecovery

Vi har ikke faste priser på datarecovery, men en gratis analyse og et efterfølgende fast tilbud på datagenskabelse. Her kan du se nogle vejledende priser.