Datagenskabelse Android mobiltelefon / Android tablet

Mobilen indeholder en stor del af vores liv; billeder, videoer sms’er, beskeder, kalender, notater mv. Så hvis man ikke har en backup, er der risiko for at miste en stor mængde data. Samtidig er datagenskabelse fra en Android-mobil eller -tablet oftest opgaver i den dyre ende,
Hvis det drejer sig om slettede filer/ beskeder, så er resultatet helt afhængigt af hvor længe, der er gået siden sletningen, og hvor meget mobilen har været brugt.

Datagenskabelse af slettede filer på en mobiltelefons interne hukommelse

Hvis du er kommet til at slette billeder, videoer, sms’er eller beskeder mv. fra den interne hukommelse på din Android mobil eller tablet, så kan de ofte genskabes – men kun i det omfang, at de IKKE er overskrevet af nye data.

Hvis det noget tid siden, du har slettet dine data, er de som oftest ikke mulige at genskabe. Så er det flere måneder siden, du slettede nogle vigtige sms’er, vil det som udgangspunkt ikke give mening at forsøge en datarecovery.

Hvis du kommer til at slette data fra din mobil, så må enheden ikke anvendes mere – sluk straks for den og kontakt PAD-dataservice for en personlig og GRATIS indledende vurdering på telefon 2186 0069, via denne formular eller email: support@pad-dataservice.dk.

Ved slettede data på en Android mobil, har vi forskellige muligheder alt efter hvilket mærke/ model det er, men som oftest vil vi forsøge nedenstående:

  • Det bliver taget en backup af mobilens eksisterende indhold, herefter bliver den root’et, hvis det er muligt. Det er en måde at komme udenom det alm. Android-system, og er nødvendigt for at kunne tilgå den interne hukommelse fuldt ud med recovery-software.
  • Hvis det ikke er muligt at root’e den, har vi mulighed for at pålodde en adapter inde i mobilen og udlæse hukommelsen via en Jtag/Riff-boks. Det betyder, at en evt. garanti på mobilen ikke længere dækker.

Priserne starter typisk ved 3.800 kr. Bemærk at dette er et af de få områder, hvor vi opkræver et analyse-gebyr, hvis mobilen sendes ind til analyse.

Datagenskabelse fra fysisk skadet Android mobil

Vi får jævnligt mobiler og tablets ind, der bare er holdt op med at virke, er blevet vandskadet, tabt på gulvet eller på anden måde fysisk skadet. Her er der ofte gode muligheder for datarecovery.

I en del tilfælde reparerer vi selv defekte mobiler /tablets i et omfang, så vi kan udtrække data fra dem, i andre sender vi dem til en samarbejdspartner, der har specialiseret sig i området. Men i alle tilfælde er er det en tidskrævende og bekostelig affære.
Priserne vil typisk starte ved 6.000 kr.

Mistet password / pin-kode på Android

Alle nyere versioner af Android (fra Android 6.0 Marshmallow) krypterer brugerdata, fotos, kontakter mm på mobiltelefonen, så uden passwordet, vil det i praksis være umuligt at genskabe data fra den.

Hvis du ikke har haft sat den automatiske backup til og har glemt passwordet / pin-kode, så er der stadig en række muligheder for at resette det alt efter hvilken mobil du har.

Alternativet er at sige “pyt” og lave en factory-reset, men så er dataene mistet for altid.

Kontakt os for yderligere vejledning om mulighederne

Datagenskabelse af slettede filer på micro-SD-kortet

Hvis de slettede data var gemt på et microSD-kort i mobilen, så er det som oftest en forholdsvis simpel analyse, der skal til for, at vi kan sige, hvorvidt dine data kan reddes. Prisen varierer her typisk mellem 1.500 og 2.500 kr. alt efter kortets størrelse, hvilke typer data, der skal reddes og hvor beskadigede de er.

Hvis du kommer til at slette filer på MicroSD-kortet, så sluk for mobilen og udtag kortet med det samme.

MicroSD-kortet i mobilen er dødt

Selvom MicroSD-kort er holdbare og ofte sælges med mange års garanti, så kan de også blive defekte og nogle mobilmærker (Samsung, we’re looking at you!) har en tendens til at brænde dem af.

Hvis MicroSD-kortet er blevet ustabilt eller helt holdt op med at virke – så er der også muligheder for at redde data fra det. Læs mere om datagenskabelse fra microSD-kort.

Android datarecovery efter Factory-reset

Hvis du har slettet alt på din Android mobil ved at lave et “factory-reset”, så vil alle data være overskrevet, den unikke krypteringsnøgle slettet og der er INGEN mulighed for datagenskabelse fra selve mobilen.
Hvis du ikke er sikker på, om du havde sat den automatiske backup til, så prøv at logge dig ind på Google One med den email, du brugte, da mobilen blev sat op – måske ligger der noget brugbart.

GRATIS ANALYSE

Er harddisken eller SSD disken død, USB-pinden knækket, siger SD-kortet at det vil formateres, har du slettet vigtige filer...
Så kontakt os med det samme for vejledning og en gratis analyse.

Datarecovery fra SD-kort, microSD-kort og CF-kort

Kan dit SD-kort ikke registreres, har du slettet billeder fra det ved en fejl, formateret det eller er det knækket. Så kontakt os for en gratis analyse

Vejledende priser på datarecovery

Vi har ikke faste priser på datarecovery, men en gratis analyse og et efterfølgende fast tilbud på datagenskabelse. Her kan du se nogle vejledende priser.

Datagenskabelse – cases og priser

Prisen for at redde tabte data kan variere meget alt efter hvilken type fejl, der er tale om. Her er et lille udvalg fra de tusindvis af cases