Hvis du har slettet filer fra dit SD-kort, microSD-kort eller CF-kort ved en fejl, har formateret det, det viser 0GB eller det bare er holdt op med at virke, så:
- Fjern hukommelseskortet fra computeren/ kameraet/ mobilen for at undgå yderligere datatab. Enhver brug af kortet kan skade mulighederne for gendannelse.
- Lad være med at forsøge selv at gendanne filer eller reparere hukommelseskortet. I tilfælde af fysiske fejl på kortet kan det let forværre situationen drastisk.
- Kontakt PAD-dataservice for en personlig og GRATIS indledende vurdering på telefon 2186 0069, via denne formular eller email: support@pad-dataservice.dk.
Indledende vurdering via telefon eller email: GRATIS
Analyse af hukommelseskort: GRATIS
Datagenskabelse: FAST TILBUD ud fra analyse
Se cases og priser fra vores arkiv
Se vejledende priser
Slettede filer eller formateret hukommelseskortet
I de fleste tilfælde, hvor man sletter billeder/ filer eller formaterer et hukommelseskort, så vil de oprindelige data stadig ligge på kortet, indtil de overskrives af nye data. Det vil være muligt at genskabe filerne og oftest også mappestrukturen. I det omfang at der er lagt nye filer på kortet efterfølgende, vil der være et datatab.
Prisen for et slettet/ formateret SD-kort, SDHC-kort, micro SD-kort eller CF-kort varierer typisk mellem 1.650 og 3.500 kr. inkl. moms alt efter kortets størrelse og hvor beskadiget filstrukturen/ filerne er.
Forsvundne filer / kortet vil formateres
Både kameraer, mobiltelefoner og computere kan finde på at ødelægge filstrukturen og dermed gøre filerne utilgængelige. I disse tilfælde, hvor kortet er funktionelt, så vil alle data som oftest kunne genskabes.
Men manglende filer kan dog også skyldes dårlige områder, fejl i kortets firmware eller at det rent fysisk er defekt og kun fungerer delvist. I nogle tilfælde kan vi læse fra hukommelseskortet med specialudstyr – i andre er vi nødt til at aflodde hukommelseschipsene.
Hvis der er tale om et micro SD-kort eller en anden keramisk indstøbt enhed, er vi nødt til at fjerne lakken på den ene side og tilgå nogle meget små loddeøer med specialudstyr.
Datarecovery fra fysisk skadede/ defekte SD-kort / CF-kort
Hvis hukommelseskortet indeholder et print med komponenter og chips, kan vi i langt de fleste tilfælde aflodde hukommelseschippen(ene) for herefter at aflæse dem direkte. De rå data kommer ud som volapyk og ligger i et system, som efterfølgende samles og afkodes for at blive til egentlige filer.
Det kan sammenlignes med at lægge et puslespil uden at have billedet… med et mange millioner brikker. I en del tilfælde har producenten af vores recovery-udstyr, andre eller os selv løst en identisk opgave, og så er opgaven rimeligt lige til – i andre tilfælde, så er det en meget, meget arbejdsintensiv proces at finde frem til systemet og afkode de rå data.
Prisen for datagenskabelse fra defekte SD-kort / CF-kort mv varerier typisk mellem 1.650 – 5.000 kr. inkl. moms.
Datarecovery fra fysisk skadede microSD kort
MicroSD kort er dem man typisk finder i mobiltelefoner, men også inden i en del SD-kort, hvor det så bare er sat ind i en adaptor.
Principielt er metoden for datarecovery den samme som for SD-kort eller USB-pinde, men i stedet fjernes lakken på bagsiden af kortet og en række små loddeøer skal forbindes til en recovery-udstyret.
Også her kan den efterfølgende afkodning af de rå data variere voldsomt i forbrugt arbejdstid.
Prisen for datagenskabelse fra defekte microSD kort / andre keramiske indstøbte enheder varerier typisk mellem 3.000 – 8.500 kr. inkl. moms.
Knækket eller vandskadet SD-kort
Hvis kortet indeholder et print med komponenter vil vi i de fleste tilfælde være i stand til at reparere det eller aflodde hukommelseschips og aflæse dem direkte.
Knækket micro SD-kort
Hvis det drejer sig om et knækket micro SD-kort eller en anden keramisk indstøbt enhed, så vil datagenskabelses i langt de fleste tilfælde desværre være umulig. Men kontakt os gerne for en konkret vurdering – fremsend gerne et billede af kortet på mobil 21860069
“Falske” SD-kort
Med mellemrum ser vi også “falske” SD-kort, der er omkodet og solgt som større kapacitet end de rent fysisk har. F.eks. et SD-kort på 64GB, der reelt set kun indeholder en hukommelse på 16GB.
Fejlen opstår oftest, når den fysiske kapacitet er nået, men kameraet/ mobilen tror der stadig er plads. Det vil typisk være SD-kort/ MicroSD, der pludselig viser 0GB i kapacitet eller slet ikke kan findes af kamera/ mobil / computer.
Også her benyttes fremgangsmåden med aflodning af hukommelseschips /tilgå dem direkte og en efterfølgende afkodning af de rå data. Her vil der dog ofte være et datatab selv ved en succesfuld datagenskabelse.
Derfor skal du udtage hukommelseskort
Hukommelseskort, USB-pinde og SSD-diske virker i princippet ens. De gemmer data som små elektroniske ladninger i mange millioner “celler”. Disse celler kan fastholde ladningerne i en begrænset tid og “slides” desuden ved skrivning og læsning.
Derfor flytter hukommelseskortet jævnligt de eksisterende data rundt i mellem de enkelte celler for at holde dem “friske”. Dette sker helt automatisk efter nogle forudbestemte kriterier, når hukommelseskortet/ USB-pinden er tilsluttet en computer, mobiltelefon eller anden enhed.
Så selv hvis du ikke anvender SD-kortet/USB-pinden, så kan det risikere at flytte rundt på data, alene fordi det er tilsluttet en tændt enhed. Det kan betyde, at slettede data overskrives og dermed ikke kan genskabes – eller at hukommelseskortet “dør” helt i de tilfælde, hvor der er for mange dårlige celler eller andre typer fysiske, interne fejl i kortet.
Det er i øvrigt også pga. hukommelses-cellernes begrænsede evne til at fastholde data (ladning) i længere tid, at hukommelseskort/ USB-pinde ikke kan anbefales til langtids-arkivering af backupdata.