Notice: Funktionen _load_textdomain_just_in_time blev kaldt forkert. Indlæsning af oversættelse for td-cloud-library-domænet blev udløst for tidligt. Dette er normalt en indikator for, at noget kode i pluginet eller temaet kører for tidligt. Oversættelser bør indlæses ved init-handlingen eller senere. Se venligst Fejlfinding i WordPress for mere information. (denne meddelelse blev tilføjet i version 6.7.0). in E:\vhost\pad-dataservice.dk\wp-includes\functions.php on line 6121
Skal jeg vælge SSD eller en mekanisk harddisk (HDD)? - PAD-dataservice

Skal jeg vælge SSD eller en mekanisk harddisk (HDD)?

En traditionel harddisk (HDD) har mekaniske/ bevægelige dele og lagerplader, der spinder rundt med 5-10.000 omdrejninger i minuttet.
SSD-diske (Solid State Diske) har ingen bevægelige dele, men lagrer data på hukommelseschips. De er hurtigere, bruger mindre strøm, larmer ikke og går ikke i stykker af at blive tabt på gulvet – det gør, at mange helt ukritisk anbefaler SSD fremfor HDD.

Men hvis man tager datasikkerheds-brillerne på, er det ikke helt så entydigt.

SSD-diske er også sårbare overfor datatab

SSD-diske er yderst sårbare overfor fejl i deres firmware (den software der får dem til at virke), strømafbrydelser, dårlige områder i chipsne mv. 
Hvis en SSD-disk ikke længere virker, så kan man normalt intet gøre med alm. computere. Og vi kan (som resten af branchen) pt. kun løse ca 60-70% af sagerne med specialudstyr. Det skyldes først og fremmest, at producenterne af recovery-udstyr til Solid State Diske først skal finde ud af, hvordan de enkelte diske er opbygget og bryde/finde vej udenom deres kryptering,

Læs mere om datagenskabelse fra SSD-harddiske.

SSD-diske som backup-løsning

SSD-diske og andre typer flash-hukommelser, som USB-pinde, SD-kort mv. flytter løbende rundt på data mellem hukommelsescellerne og holder dermed dataene “friske”. Hvis enheden ligger ubrugt i længere tid, vil der ske en “afladning” af de enkelte hukommelsesceller, og der kan opstå datatab allerede efter 6-12 måneder. Så de kan ikke anbefales til langtids-backup med mindre, de jævnligt/ konstant er tilsluttet computeren.

Læs mere om Backup-løsninger

Hvad skal jeg så vælge?

Som udgangspunkt anbefaler vi oftest SSD-diske til laptops, som dagligt er udsat for små slag og stød, der kan give problemer for traditionelle harddiske – samt til styresystemer/ programmer på stationære maskiner, hvor den højere hastighed giver mening.

Også til eksterne harddiske som man f.eks. tager med ud at rejse eller flytter meget rundt på, vil SSD-diske give god mening.

Men traditionelle mekaniske harddiske er stadig at foretrække til backup/ langtidslagring.

Og husk: Alle typer lagermedier går i stykker før eller siden!

GRATIS ANALYSE

Er harddisken eller SSD disken død, USB-pinden knækket, siger SD-kortet at det vil formateres, har du slettet vigtige filer...
Så kontakt os med det samme for vejledning og en gratis analyse.

Ekstern harddisk eller laptop faldet på gulvet

Hvis en ekstern harddisk eller en laptop falder på gulvet, så vil der i næsten alle tilfælde opstå skader på lagerpladerne. Det kan betyde, den laver kliklyde, når den starter, at den bliver ustabil, at foldere og filer forsvinder, at den ikke kan starte op eller at læsehovederne sætter sig fast, så den ikke længere spinder rundt. Men der er hjælp at hente.

Dataredning efter Ransomware / virusangreb

Ransomware-angreb kommer ofte i bølger, men intet tyder på, at der bliver færre af dem - tværtimod. Grundlæggende er det en virus, der krypterer...

Undgå datatab – backup, backup, backup!

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man har en daglig og automatiseret backup - samt en katastrofe-backup, der fysisk er placeret et andet sted.

Datarecovery fra SSD harddisk

Er SSD disken død, kan computeren ikke finde den, viser den 0GB /en forkert størrelse, beder den om at blive formateret? Så sluk for den og kontakt os